Banff. Det var her turen for alvor skulle i gang, og det kom den. Tre dage på solrige Sunshine Mountain har vækket vores appetit på mere.
Turen fra Kananaskis til Banff var relativt kort – kun omkring 50 kilometer – og tog os for første gang ind i Banff National Park, da vi ankom i fredags. Banff er den ældste nationalpark i Canada, og man forstår godt, at man tidligt besluttede at beskytte det unikke landskab. Bjergene tårner sig op stort set ud af ingenting og på skråningerne er fyldt med vilde blomster, der gør køreturen af Trans Canadian Highway til noget særligt.
Normalt skal man betale for et adgangskort til nationalparken, men fordi Canada fylder 150 år i 2017 er adgangen til alle nationalparker gratis.
Under vores ophold i parken skulle vi bo på Sunshine Mountain Lodge, der kun kan nås med gondol, så vi kørte til Sunshine Village, og tog herefter turen på 17 minutter op igennem landskabet til hotellet, der ligger afsides, men om vinteren er centrum for et kæmpestort skisportssted. Om sommeren er bjerget et velbesøgt sted for vandrere, og turen fra hotellet helt op øverst på bjerget til Sunshine Meadows er blevet kaldt Canadas bedste vandretur af Lonely Planet.
Lørdag pungede vi derfor ud for en bjørnespray, der holder bjørne væk i tilfælde af, at man møder en, der angriber (det er sjældent), og tog den korte tur med stolelift helt op på toppen af bjerget, inden vi gik en rundtur på næsten syv kilometer, der sluttede ved hotellet.
Undervejs faldt vi i snak med en medarbejder, der gik og vedligeholdte stierne, og han kunne fortælle lidt om den skovbrand, der hærger området. Det viste sig hurtigt, at vi havde været ret heldige med, hvornår vi skulle bo netop her. Bare to uger inden havde hotellet været evakueret på grund af branden, og i stedet havde boet omkring 75 brandfolk på stedet.
Nu var branden drevet videre, men røgen var stadig tydelig oppe fra Sunshine Meadows, og der fløj hele tiden helikoptere rundt og holdt øje med flammerne. Ifølge medarbejderen vi talte med, har man dog opgivet at stoppe branden, fordi den er ude af kontrol. Så nu holder man bare øje med den indtil der kommer sne, der kan slukke branden i oktober eller november.
Det var en hård og lang tur på toppen af bjerget, men det var det hele værd. Nora opførte sig meget eksemplarisk, og som I kan se på nogle af billederne nederst var der en fantastisk udsigt.
Søndag tog vi en tur til den lille, men meget turistede Banff og derfra videre til store Lake Minnewanka, der blandt andet er en meget populær sø til kanosejlads. Det var dog ret tydeligt, at lørdagen havde været hård ved Nora, der var træt, og med en lang køretur i vente mandag sørgede vi for at komme tidligt tilbage til hotellet og slappe af.
Det ser så flot ud! Glæder mig til at høre mere! Kh Nienke